De 12 apostle - et forsøg med kirkekunst
I forbindelse med en udsmykningsopgave til det nyrenoverede
Bethesda i København blev jeg så dybt engageret i processen, at jeg
ønskede at fortsætte med at male flere af de høje delvist
monumentale figurer. Disse gav mig ideen til at skabe et samlet værk
med afbildning af samtlige 12 apostle. Herigennem ville jeg også
forsøge at løse mit dilemma imellem frygten for at være for bundet
til traditionen og at være for privat i mit symbolsprog.
Jeg har altid ønsket at male essensen i kristendommen, men hvem kan
male barmhjertigheden? Jeg har derfor indtil nu forsøgt at undgå de
mere kendte motiver, fordi jeg ikke ønsker at mine billeder blot
skal være en afbildning af noget. Snarere stræber jeg efter at give
udtryk for en indre følelse eller konflikt, om man vil.
De 12 apostle er i deres udformning hver især på én gang skrøbelige,
ja gennemsigtige, men også stærke. Dette indtryk forstærkes
yderligere ved en samlet ophængning. Med på hvert enkelt billede har
de hver især noget umiddelbart identificerbart, så som små fisk,
brød, landsbyen, Andreas-korset eller en hånd med Jesu sårmærker.
Med sig har de også det ypperligste ved kristendommen, nemlig
tilgivelsens bæger. Apostlene har levet deres liv på forskellig måde
og deres liv har ikke haft den samme afslutning.
Nogle af dem hører til blandt martyrerne. Men alligevel er de
ensartede i deres fælles tro.
Maleriet bliver altid til i en dialog med den, der maler, men det
færdige billede bliver også til i en dialog med beskueren. Apostelen
Johannes har tilgivelsens røde bæger, men oplevelsen af, hvad det
har gjort ved Johannes, er subjektiv.
Andre temaer
I et forsøg på at skildre den ultimative glæde har jeg malet
temaet: De 10 brudejomfruer. De er festklædte. En provst mente ikke,
at man kunne male temaet i så festlige farver, da det er et domstema.
Det er sikkert Luthersk korrekt, men i mit billede har troen og
håbet fået overtaget.
En del af mine billeder bærer titlen ”Stille eksistenser med nilhest…
osv.”
Nilhesten er hentet fra Det Gamle Testamente i Jobs Bog. Da lidelsen
var blevet uforklarlig for Job, og han krævede svar af Gud, var det
eneste svar, han fik: Se til skaberværket. Et menneske kan eller
skal ikke nødvendigvis finde den røde tråd i livet eller i lidelsen.
Men ”støvtrådeværket” har skaberen styr på, derfor sejler de stille
eksistenser af sted på livets hav i en stille fortrøstning. Nogle
gange har de et timeglas, til andre tider en grøn eller blå trekant.
Noget som de enten er optaget af eller har med som ballast på deres
livs rejse. Nogle gang er Nilhesten mørk og truende andre gange lys.
Det handler om vores forhold til lidelsen, hvordan vi tackler den.
At arbejde med livets store temaer som maler er imidlertid ikke
hjernearbejde men hjerteblod – altid på vej – altid i bevægelse.
|