Tanker og idéer

                                                 

Allan Skuldbøl henter inspiration fra de bibelske fortællinger. Han maler ikke bibel illustrationer, snarere handler det om kunstnerens egne sindbilleder i mødet med fortællingerne. Sindbillederne rummer også eksistentielle overvejelser om menneskets forhold til Gud, om lidelsens element i tilværelsen og om troens betydning. Ligesom Johannes’ Åbenbaring i Det nye Testamente ikke nødvendigvis kun tolkes som en fortløbende fortælling om, hvad der skal ske i fremtiden, men måske snarere handler om øjebliksbilleder, et kig ind i den usynlige verden, sådan er Allan Skuldbøls kunst også sindbilleder i øjeblikket, hvor ”stille eksistenser” venter eller glider ned ad livets flod i små både. De har altid ét eller andet med, et timeglas, tilgivelsens bæger eller håbets trekant som nødvendigt rejsegods. De har også ”nilhesten” med, Guds svar til Job, da han søgte forklaringer på al den lidelse, som havde ramt ham. Andre sindbilleder kan være urfolk, en guldkalv fra de gammeltestamentlige fortællinger, men trukket ind i en ny ramme af kaos og opløsning. Andre igen er apostle, profeter og budbringere, som – i en moderne udgave af en ikon – ikke er mellemmænd mellem mennesket og Gud, men mænd belyst af Guds nåde, som viderebringes til mennesker. Som en præst skrev: ”Giacometti har også disse høje slanke skikkelser, men de er lukket inde i sig selv, akkurat som de hedenske afguder er det. De kan være ladet af kraft, men den når ikke ud, hverken mod Gud eller os. Afguderne er stumme. Allan Skuldbøls skikkelser er gennemtrængt af lys eller båret af lyset”.

Ikke mindst farverne betyder meget for udtrykket i Allans Skuldbøls kunst. Der er stille og afdæmpede symfonier, som får sjælen til at falde til ro, mens andre er foruroligende og til tider anmassende i deres farveskala. Vi bliver kaldt ind i en sfære, hvor vi må tage stilling. Der er variationer over teamet ”Brudejomfruer”, hvor de til tider er stille og afventende, til tider er dybt foruroliget. I øjebliksbilledet ”Last Chaos” er der en egen dramatik, men på grund af den stramme komposition fastholdes man i, at der er sat en grænse for kaos. Den helt nye billedserie fra 2015 og 2016: ”Refleksioner over fortid, nutid og fremtid” indeholder elementer fra de  dramatiske begivenheder, vi oplever i vores tid, men også fra lignende begivenheder fra fortiden og muligvis profetiske billeder af den tid, som skal komme.